Logo
 
10.klassecenteret//De fem temalinjer Login Stor tekst Få teksten læst højt Print

Vælg mellem fem spændende linjer

Alt efter om du er sporty, projektorienteret, sproglig, kreativ, praktisk ...

10klasse

 

  • Sports & Adventure - til dig, som er sporty
    Du er glad for fysisk udfoldelse, sved på panden, udfordringer i samarbejde med andre - idræt af enhver art. I Sports & Adventure udforskes mange forskellige grene af idrætslivet, og der fokuseres på bevægelse og sundhed. Udfordringerne er mangfoldige, men på et niveau hvor alle kan være med. Det kræver blot, at du er klar til at yde en indsats hvad enten det drejer sig om traditionelle boldspil i idrætshallen, ukendte sportsaktiviteter eller oplevelser i naturen.

  • E-sport & Gaming - til dig, der vil have action foran skærmen
    Fylder teknologi meget i din hverdag? Kan du lide at bruge tid foran computeren, hvor du spiller spil og følger E-sports-scenen? Så er E-sport & Gaming lige noget for dig. Vi arbejder med de mest kendte e-sports spil som Counter Strike og Hearthstone. Vi vil også arbejde med en bred vifte af emner inden for gaming og e-sports, men vi vil bestemt også arbejde med os selv. Personlig udvikling vil have en stor betydning på holdet - både individuel og som et hold. Du vil udover at game også udarbejde projekter og være med til at arrangere arrangementer, hvor gaming er i fokus.

  • Business & Language - til dig, som er sproglig
    Er du mere til sprog, kommunikation, internationale forhold og handel? Så vælg denne spændende linje med fokus på emner som globalisering, fx handel og kultur og ”business-english” eller det talte sprog, kropssprog, psykologi og retorik.

  • Art & Design - til dig, som er kreativ
    Er du kreativ? Så vælg denne linje. Kunst er form og farve, billeder og kreativitet, materiale og fordybelse, budskab og udtryk. På Art & Design-linjen vil du kunne udvikle dine færdigheder inden for en lang række discipliner og materialer i samarbejde med linjens lærere og øvrige elever. Du vil få en forståelse for, hvordan kunsten har udviklet sig gennem tiden og for forskellige udtryksformers virkning. Du bliver klogere på, hvad kunst overhovedet er, hvad den bruges til og ikke mindst, hvad du selv kan bruge den til. 

  • EUD 10 – til dig med interesse for erhvervsfagene.
    På EUD 10 kombineres det bedste fra to verdener: de teoretisk/faglige dele fra uddannelsesområdet med det praktiske fra erhvervsskoleområdet. Du vil gå i 10. klasse, men samtidig få lov til at udvikle dine kompetencer inden for mindst én af linjerne på teknisk skole samt få et indblik i forskellige grene inden for erhvervsuddannelsesområdet. Hvis du er uafklaret med valg af ungdomsuddannelse, er dette måske noget for dig?

Redigeret af suss den 1. jun 2017
     
 

FEEDBACK

Din mening er vigtig for os. Støder du på fejl, eller fandt du ikke det, du kom efter, så giv os et tip! Vælg en 'smiley', skriv din kommentar og udfyld formularen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vurder
*Vælge en smiley
*Indtast din kommentar

Navn

Indtast navn

E-mail

*Indtast din email addresse
Skift til mobil version